Grå stær

Hvad er grå stær?

Grå stær eller katarakt er betegnelsen for uklarhed i øjets linse. Linsen ligger lige bag pupillen. Med alderen kan linsen blive uklar, hvorved lys ikke kan passere frit til nethinden bagerst i øjet. Herved nedsættes synet. Hvis man i sin hverdag er væsentligt generet af symptomerne forårsaget af grå stær, bør operation overvejes. Ved en operation for grå stær udskiftes den uklare linse med en kunstig linse. Operationen sker ambulant. Langt de fleste patienter får et bedre syn efter operationen, medmindre der er aldersforandringer i nethinden eller andre lidelser i øjet.

 

 

Operation?

Har du en betydelig grad af grå stær, kan du blive opereret vederlagsfrit i offentligt regi, det kræver en henvisning fra os til et offentligt sygehus. 

Behandling i offentligt regi kræver en betydelig synsnedsættelse, og det er muligt, at du ikke opfylder graden af synsnedsættelse til at blive opereret i offentligt regi. I så fald kan en privat operation måske være relevant.

 

Linsevalg

I offentligt regi indopereres en standard linse og kun ved udtalt bygningsfejl bliver denne korrigeret. Standard linsen er af god kvalitet - men moderne linsekirurgi giver mulighed for flere typer af linser der kan fjerne selv mindre grad af bygningsfejl, give en bedre dybdeskarphed eller sikre dig komplet brillefrihed (såkaldt trifokal linse). 

Når nu tiden er kommet til at gennemgå en øjenoperation, har du måske et ønske om at få et andet resultat en standard linsen kan tilvejebringe. I så fald er du velkommen til at forhøre dig hos os om dine muligheder. Den indopererede linse holder resten af livet og skal ikke udskiftes senere. 

 

Kontinuitet og tryghed

I Øjenklinik-Amager lægger vi vægt på kontinuitet og tryghed, og du vil derfor blive forundersøgt, opereret og efterkontrolleret af den samme, erfarne øjenkirurg. Begge speciallæger i klinikken har opereret tusindvis af øjne og har således stor erfaring med og ekspertise i grå stær og linseoperationer. Vi følger dig helt til dørs under trygge og professionelle rammer. Helt uden ventetid.

 

Sygesikringen Danmark eller sundhedsforsikring?

Hvis du har en privat sundhedsforsikring kan du være dækket til privat operation. Yderligere er du i vid udstrækning dækket, hvis du er medlem af Sygesikringen Danmark (gruppe 1 eller 2 eller gruppe 5 med operationsdækning).

 

Du er velkommen til at booke en gratis konsultation, hvis du vil høre om du har grå stær, ønsker brillefrihed eller vil høre hvilke muligheder kan tilbydes.